Skip to main content

Digital billedbehandling

Alder fra 15 år

Dette forløb er for dig, som elsker og er nysgerrig på at arbejde med digitale billeder, men ikke kan overskue, hvor du skal starte. Du har måske lidt erfaring med at lave billeder, men savner inspiration og en metode, som du kan bruge, når du vil optimere din proces og dit færdige billede. Du savner måske også en kreativ og konstruktiv dialog under dit arbejde med dine billeder eller fotos. Du vil efter dette forløb kunne fremstille egne billeder i form af f.eks. collager, kompositioner eller SoMe indhold med dit eget udtryk. 

I dette forløb vil du lære billedbehandling helt fra grunden. Forløbet vil være delt op i fire dele, hvor det første er en generel introduktion til opbygningen af programmet. I den næste del vil vi se nærmere på gode arbejdsmetoder i Photoshop (PS). I tredje del går vi i dybden med nogle nogle mere avancerede værktøjer, hvor retouchering og billedmanipulation indgår. I fjerde del opbygger du selv en selvvalgt billedkomposition, hvor mange af de lærte teorier, metoder og værktøjer anvendes i praksis.
 
Del 1 byder på: 
  • Forståelse af digitale formater som f.eks. TIFF, EPS, PSD
  • Forskellen på farve formater som RGB og CMYK
  • Billedopløsning (PPI) kontra skærmopløsning.
  • Oprettelse af det rette format alt efter platform
  • Overblik over de vigtigste menuer i Photoshop 
 Del 2 byder på:
  • Intro til non-destructive arbejdsmetode
  • Gennemgang af nogle de vigtigste begreber og funktioner som fx:
  • Layer/lag
  • Mask/maske
  • Blendmode
  • Filter
  • Udvalgte værktøjer 
 Del 3 byder på:
  • Intro til destructive arbejdsmetode
  • Simpel og avanceret specialværktøjer til retouchering og billedmanipulation
  • Intro til animation i Photoshop (GIF)
 Del 4 byder på:
  • Farvelære
  • Komposition
  • Digital billedopbygning
  • Brug af referencer og copyright
  • Dit eget digitale kunstværk
     
Kravspecifikationer
For at deltage i kurset kræver det, at du medbringer en bærbar PC der har installeret og kan køre Adobe Photoshop, og har lidt erfaring erfaring med at arbejde i et digitalt miljø. Der er ikke nødvendigt at have seneste version af Photoshop. Der arbejdes på, at skolen kan tilbyde en version af Photoshop til en overkommelig pris. Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Undervisningen ligger på mandage i tidsrummet kl. 18.30 - 20.30 på Magleblikskolen.

Underviser: Carsten Leth Lundh

Tilmelding