Skip to the content

Om at gå i musikskole

Musik giver skønne oplevelser!

Musik giver skønne oplevelser! Uanset om du er 0 eller 100 år.
Det er sjovt at lære at spille på et musikinstrument eller synge! Og når du spiller sammen med andre, bliver du rigtig god til at lytte. Og så styrker musikken din koncentration, din præcision og opmærksomhed.

Hvis du vil blive dygtig til at spille på dit instrument, skal du øve dig derhjemme, helst hver dag i ca. 10 minutter, gerne mere :-) Til undervisningen viser din lærer dig, hvad du skal øve på til næste gang.

Som forælder kan du støtte op om undervisningen ved at vise interesse og bakke op om den daglige øvning. Du kan være med til musiktimerne, efter aftale med læren, og selvfølgelig skal du tage med til alle de koncerter dit barn deltager i. Tal evt. med læreren om, hvordan I bedst kan planlægge øvningen hjemme.

Det er vigtigt, at I har et instrument derhjemme af en rimelig kvalitet. Tal med læren om evt. leje eller indkøb af instrument.

Du skal vide, at du giver dit barn en gave for livet ved at melde ham/hende til musikundervisning. Dit barn bliver klogere, rigere og gladere ved at dyrke musik.

Og husk at musikskolen er for alle.

Vi glæder os til at se dig i Musikskolen!