Skip to the content

Corona-virus

Vedrørende Musik- og Billedskolen og genåbning af Danmark

Nu fik Musikskolerne endelig lov til at åbne, og det har vi glædet os til i lang tid. I morgen onsdag d. 27. maj 2020 kan Musik- og Billedskolen igen åbne for fysisk undervisning.

Vi vil starte op med alle de elever, hvor det overhovedet er muligt, og hvor faciliteterne tillader, at vi kan overholde de sundhedsmæssige retningslinjer for undervisningen.

Der kan være elever og hold, vi endnu ikke kan starte op fysisk lige nu p.g.a. lokale- eller sundhedsmæssige udfordringer, og der kan være elever, der får tilbudt et andet undervisningslokale end de plejer. Men I skal vide, at vi gør alt hvad vi kan for at få eleverne på banen igen.

Onsdag starter vi op med de første elever, og senest dagen før jeres undervisning vil I få besked om, hvis og hvordan undervisningen kommer til at foregå.

Det ser ud til, at forholdene i musikskolerne nu hurtigt er på vej mod en normalisering, og vi håber I stadig vil benytte jer af de gode tilbud i Musik- og Billedskolen, så husk at (gen)tilmeld jer på: https://www.musikskolenhalsnaes.dk/tilmelding/

I skal alle have en kæmpe stor TAK for jeres opbakning og jeres tålmodighed i denne tid!