Skip to the content

Nye tilbud i Musikskolen i sæson 2021/22

Vi starter nye hold i Musikskolen - sæson 2021/22:

Ukuleleklub for 6-9 årige drenge og piger, som har lyst til at spille i en hyggelig atmosfære sammen med andre.

Ukulelen er guitarens lillebror, og den er et herligt instrument at starte på. Ukulelen er billig i indkøb, og den kan samtidig være trinbrættet til andre strengeinstrumenter som guitar eller bas.

Vi opretter et hold på 5-7 elever og lægger vægt på, at det er sjovt og hyggeligt.

Ukuleleklubben vil foregå på Frederiksværk Skole om onsdagen fra kl. 16.00 til 16.50.

Forældre er meget velkomne i begyndelsen af sæsonen.

Hørelære og musikteori:

Hørelære og musikteori er superspændende! Holdet er for dig, der har spillet et instrument (eller sunget) i et års tid eller mere, og gerne vil lære mere om hvad der gemmer sig bag musikken. 

Kendskab til musikteori og hørelære kan hurtigt øge din musikalitet og give dig helt nye redskaber til at forstå musikkens byggesten. Vi er sammen på et hold på 5 – 7 elever og hjælper hinanden med at løse opgaverne.

I hørelære og musikteori kommer vi blandt andet til at arbejde med:

  • Nodekendskab – at skrive og læse noder 
  • Rytmisk træning
  • Akkorder 
  • Kvintcirklen 
  • Skalaer  
  • Rytme- og melodi øvelser 
  • At lytte til og lære at genkende intervaller og akkorder

Vi glæder os til at have dig med på hørelære og musikteori holdet.


Vi har stadig en gammel kending i sæson 2021/22 - Babymus og Minimus:

Kom og få en musikalsk oplevelse med dit barn.

Til Minimus understøttes barnets spontane og naturlige glæde ved musik. Gennem musikalske lege, som er nøje tilpasset efter alder, trænes barnets mange kompetencer, både motorisk, socialt og musikalsk. Vi benytter os af musikinstrumenter og motoriske redskaber, som inspirerer til leg og udfoldelse på mange forskellige måder. Vi skal hoppe og danse, synge og spille, kravle og trille og meget mere. Kom og vær med.
Holdene er for et barn ifølge med en voksen. De voksne er aktive sammen med børnene i undervisningen. Der undervises på hold med op til 12 børn i 50 minutter. Der oprettes et hold når der er min. 6 tilmeldte til holdet.

Holdene er alders opdelte:

Babymus - 0-1 årige (12 undervisningsgange)
Minimus - 1 årige er for dig der er fyldt 1 år
Minimus - 2-3 årige er for dig der er fyldt 2 år
Minimus - 4-5 årige er for dig der er fyldt 4 år