Skip to main content

Violin - Suzuki

Fra 3 år
 
Violinen er den ideelle indgang til en verden af sammenspil, hvor den kan indgå i næsten hvilken som helst sammenhæng. Mest kendt er selvfølgelig dens fremtræden rolle i det klassiske symfoniorkester, men meget før, man når dertil, er der et utal af andre muligheder for at nyde musikken sammen med andre. 

I violinundervisningen arbejder vi med musikalitet, gehør og grov- og finmotorik, balance, hukommelse og koncentrationsevne. 

Læs om speciel fagbeskrivelse for Suzuki-metoden:
Den japanske violinist Shinichi Suzuki's pædagogiske principper bygger på den kendsgerning, at alle er medfødt musikalske. Ved at lytte og efterligne det hørte, er vi i stand til at lære vort modersmål så perfekt, at vi også opfatter de små nuancer i sproget, der giver den specielle dialekt. Vi har ikke lært at tale ved at læse først. Uden grammatikalsk terperi lærer det lille barn at tale ved at lytte til og efterligne de voksnes sprog.
På samme måde er det også muligt at lære at spille, men barnet må have de rette stimulerende oplevelser, for at de medfødte anlæg kan udvikles. Især er det vigtigt, at barnets stimuleres meget tidligt. Børn kan ikke voksne op og udvikle sig alene - de må have voksnes kærlige hjælp.
Derfor er det også nødvendigt, at mindst én af forældrene (eller en anden voksen) deltager i den ugentlige undervisning hos læreren, for nænsomt at kunne hjælpe og vejlede barnet hjemme. Det er ikke nødvendigt, at den voksne selv kan spille.
Suzukisystemet er tilrettelagt med en meget gennemtænkt teknisk og musikalsk udvikling. Der lægges fra starten vægt på, at klangen bliver smuk. Børn er nemlig så musikalske, at de hurtigt mister lysten til at spille, hvis det lyder grimt.
Et meget vigtigt mål i undervisning er, at barnet ikke mister lysten til at spille. Lysten stimuleres bl.a. gennem fællestimer, hvor børnene spille med og for hinanden og forældrene. Der laves en del lyttelege, og lege, der egentlig er "forklædte" øvelser, med instrumentet og buen. Børnenes koncentrationsevne og hukommelse opøves. Deres motorik og deres evne til at lytte forfines. 
Læs mere: https://dansksuzuki.dk/index.php/modersmaalsmetoden/

Underviser: Tiina Kuusmik

Tilmelding